Nok det vigtigste man som firma skal have fat på, er et domænenavn, det kan være mange ting, men det bedste ville nok altid være ens firma-navn. Hedder firmaet f.eks. “Nielsens Malerfirma ApS”, så ville det jo nok være bedst med et domænenavn der hed “nielsensmalerfirma.dk”. Nogle ville måske tage ApS med, men da du måske en dag ønsker at omdanne firmaet til et aktieselskab (A/S) så ville du skulle købe det domænenavn når det engang sker. Det ville dog være nemmere at brande dit firma hvis du undlader at bruge I/S, ApS, A/S osv. i domænenavnet. Jeg vil også lige nævne at det er en god idé at undlade at bruge bindestreg i domænenavnet, hvis det kan lade sig gøre. Eksempel: “nielsens-malerfirma.dk” – Dog ville det være en idé at købe begge navne, altså: “nielsensmalerfirma.dk” og “nielsens-malerfirma.dk” for at en tidligere kunde ikke køber det ene og måske starter en hade side mod dit firma.
Der findes mange steder hvor du kan købe både et domænenavn og webhosting på samme tid, dette er også en god idé at gøre, da du måske kan være heldig at spare penge på denne måde. Når du så skal købe webhosting, så er det ikke altid nødvendigt at købe den helt store løsning, en mindre løsning ville passe fint nok. Du behøver vel ikke flere gigabyte til at hoste din mindre firma hjemmeside, når der kun skal være 4-5 sider derpå.
Hvis du ikke ved hvilken udbyder af webhosting du skal vælge, så kan jeg anbefale Your Business Net, de hoster en del af mine hjemmesider.